Om mig
Forandring sker, når vi forstår sammenhængen
Jeg hedder Rikke Darré og er pædagogisk psykologisk vejleder med mange års erfaring fra arbejdet med børn, familier og fagpersonale.
Kontekst er skabt ud fra en overbevisning om, at forandring sker bedst, når vi forstår den sammenhæng, den kontekst, som barnet og de voksne omkring det indgår i. Sjældent findes der ét rigtigt svar. De bedste løsninger opstår i dialogen mellem dem, der kender barnet bedst.
Min tilgang er nysgerrig og respektfuld. Jeg kommer ikke med en færdig manual, men med spørgsmål, faglighed og tid til at lytte.
Jeg arbejder med læring og motivation, relationer og fællesskaber, læringsvanskeligheder og adfærd, inkluderende læringsmiljøer og skolevægring.
Uanset om jeg arbejder med en enkelt familie eller et helt personale, er målet det samme: at skabe rum til refleksion, og at efterlade jer med konkrete redskaber, I kan bruge i hverdagen.
Skriv til mig, hvis du vil høre, om jeg er den rigtige at tale med.